"dagens by 10-maj-26", en ny by at bede for hver dag. I dag har vi valgt:
Hedensted-Løsning
Hedensted er en by i Østjylland og udgør sammen med den nordlige naboby Løsning et sammenhængende byområde med 11.355 indbyggere (2014). Hedensted er beliggende i Hedensted Sogn og er hovedbyen i Hedensted Kommune. Byen hører til Region Midtjylland.
Hedensted havde status som stationsby frem til 1970'erne, hvor DSB lukkede stationen. I 2005 blev en ny station dog åbnet igen stort set på samme sted. Hedensted blev som mange andre byer i 1960'erne og 1970'erne udbygget med større villakvarterer rundt om den oprindelige bykerne. Senere fulgte industrikvarterer syd og vest for byen.
Byen blev førhen gennemskåret af A10/E3-hovedlandevejen, der gik midt gennem byen. Vejen blev i begyndelsen af 1970'erne flyttet ud vest for byen og siden blev trafikpresset fjernet helt, da den østjyske motorvej blev åbnet ca. 3 kilometer fra Hedensted.
Pr. 1. januar 2007 blev Hedensted Kommune som et led i kommunereformen sammenlagt med nabokommunerne Tørring-Uldum og Juelsminde.
Hvis du har hjerte for at bede sammen med os for denne by, står vi flere sammen!
Hvor ofte beder vi ikke noget i denne retning:
"Herre, vær du nær ved Billy på en speciel måde!"
Men er vi egentlig bevidst, om hvad vi beder?
Forestil dig, at du som forælder skal overlade
dine børn med en babysitter. Ville du da sige:
"Åh, Betina, vil du ikke være nær ved børnene på
en speciel måde?" Nej, vel! Du ville i stedet sige:
"Betina, børnene skal være i seng kl. ni. De må
gerne få en enkelt ting fra slikskabet, før de skal
i bad. Sørg dog for, at de har lavet deres lektier
allerførst. Du kan kontakte os
på dette nummer."
David Jeremiah