E-mail: admin@tro.dk
Dato for offentliggørelse
02 Dec 2013 00:05
Forfatter
Simon Griis

Disse ord er troværdige og sande...  Åb. 22:6-7

Ny Testamentes pålidelighed er baseret på mere end 5.000 græske manuskripter, over 10.000 latinske og 9.300 andre skrifter Det ældste Nytestamentlige græske skrift er fra år 125 e.kr. Her er altså kun et tidsspring på ca. 30 år fra Johannes skrev originalen, og til den kopi, som vi idag har fundet. Det ældste komplette Ny Testamente er fra år 325 e.kr. Altså et tidsping på under 300 år. 

Prøv at sammenligne NTs overvældende skriftsgrundlag med nogle af de mest anerkendte bøger fra oldtiden: 

Tacitus årbøgerne  er hovedkilden til vores historiske kendskab om de romerske kejsere, heriblandt Cæsar, Tiberius og Nero. De menes at være skrevet i det 2. århundrede, men kun ét ufuldstændigt manuskript fra det 9. århundrede er bevaret. Tidsspring 800 år 

Sofokles dramaer  fra 406 f.kr. er kun bevaret ved ét håndskrevet manuskript fra 800 e.kr. Altså 1200 år efter det blev skrevet. Tidsspring 1.200 år 

Velleius Paterculu, Roms historie , har ingen manuskripter bevaret efter det sidste gik tabt i det 17. århundrede efter at være blevet kopieret. 

Flavius Josephus´ værker  (100 e.kr.) er bevaret hovedsageligt i 7 manuskripter, dateret til det 9.-15. århundrede. Tidsspring 700 år 

Brevet til Diognetus  (2. århundrede) var dokumenteret alene ved et manuskript fra det 13. århundrede, men det blev ødelagt ved en brand i 1870. 

Cæsar, Gallerkrigen  (58-50 f.kr.) I alt 20 kopier. Ældste kopi 900 e.kr. Tidsspring 900 år 

Herodot  (488-428 f.kr.) Ældste kopi 900 e.kr. Tidsspring 1.300 år 

Alle disse dokumenter betegnes som historiske vidnesbyrd. Hvorfor ikke acceptere Bibelen som et veldokumenteret historisk dokument. Den skriftelige dokumentation er jo helt unik.

"dagens by 25-mar-26", en ny by at bede for hver dag. I dag har vi valgt:
Brønderslev

Brønderslev - Vandtårnet.JPGBrønderslev (tidligere Vester Brønderslev) er en stationsby i Vendsyssel med 12.046 indbyggere og hermed største by i Brønderslev Kommune, der hører under Region Nordjylland, foruden at den er Vendsyssels fjerdestørste by. Bykonkurrencen Årets By blev vundet af Brønderslev i 1978 med begrundelsen, at den var en "god by for borgerne".

I århundreder var den blot en landsby, men i 1832 begyndte den at vokse som følge af, at en ny landevej mellem Hjørring og Aalborg gik forbi stedet. Da jernbanen mellem Frederikshavn og Aalborg åbnede i 1871, fik Brønderslev egen station, og udviklingen begyndte for alvor at tage fart i byen med skabelsen af et jernstøberi, bryggeri (1875), mejeri, apotek, sygehus (1896), metalvarefabrikker, teglværk (1883), slagteri (1911) og en stor skole. Også "Brønderslev Kreaturmarked" fra 1843, der i dag går under navnet Store Brønderslev Marked trak efterhånden mange nye indbyggere til byen. Først i 1921 blev Brønderslev købstad, og den er hermed landets næstyngste efter Skjern. Siden udviklede den sig til en vigtig handels- og industriby i området. I 1970'erne åbnedes Brønderslev Gymnasium og HF-kursus, der tiltrækker elever fra et stort opland øst og vest for Brønderslev.

Hvis du har hjerte for at bede sammen med os for denne by, står vi flere sammen!
“Find din glæde i Herren, så giver han dig, hvad dit hjerte ønsker. Overgiv din vej til Herren, stol på ham, så griber han ind; han lader din ret bryde frem som lyset og din retfærdighed som den klare dag."
Kong David (Sl 37,4-6)