E-mail: admin@tro.dk
Dato for offentliggørelse
18 Jan 2021 12:00

Om mundbind

Det kan være vanskeligt at finde de viste undtagelser i retsinformation.

Her er bekendtgørelse 1534:

Undtagelser i §4 + §5:

§ 4. Kravet om mundbind eller visir i § 1, stk. 1 og 2, og § 2, stk. 1, gælder ikke personer med nedsat bevidsthedsniveau, fysiske eller mentale svækkelser eller andet, der gør, at de ikke er i stand til at bære mundbind eller visir.

§ 5. Uanset § 1, stk. 1 og 2, og § 2, stk. 1, kan mundbind eller visir fjernes helt eller delvist, hvis der er en anerkendelsesværdig årsag til det, herunder i følgende situationer:

1) Under kortvarig indtagelse af mad og drikke, såfremt dette er tilladt i henhold til ordensregler for det pågældende sted. 1. pkt. omfatter ikke serveringssteder, jf. § 3, stk. 1.

2) Under indtagelse af medicin.

3) Under samtale med personer, der mundaflæser.

4) Hvis mundbindet eller visiret giver vejrtrækningsbesvær eller kvælningsfornemmelser.

5) Hvis politiet skal foretage identifikation.

Senere udvidet med bekendtgørelse 1610 med følgende ang. §4 og 5:

8. § 2, stk. 4, affattes således:

»Stk. 4. Lærere og undervisere m.v. på forberedende uddannelsestilbud, ungdomsuddannelser, danskuddannelse for voksne udlændinge m.fl., voksen- og efteruddannelser, videregående uddannelser, Folkeuniversitetet, daghøjskoler, aftenskoler, musik- og kulturskoler, køreskoler samt folkehøjskoler m.v., har ret til at anvende mundbind eller visir, når de befinder sig indendørs på uddannelsesinstitutionen m.v.«

9. I § 5, nr. 1, indsættes efter »§ 3, stk. 1«: », medmindre der er tale om lokaler, hvorfra der udøves både servering og detailsalg (samdrift), jf. § 25 i lov om restaurationsvirksomhed og alkoholbevilling m.v., når omsætningen hovedsagelig stammer fra detailsalg, som f.eks. conveniencebutikker, tankstationer eller bagerbutikker, hvor der er opstillet højborde eller serveringsdiske uden mulighed for at sidde ned«.

10. I § 5 indsættes som nr. 6:

»6) Hvis børn og unge eller personer med psykisk eller fysisk funktionsnedsættelse af forskellige årsager skal trøstes eller bliver skræmt over brugen af mundbind eller visir.«

"dagens by 22-mar-26", en ny by at bede for hver dag. I dag har vi valgt:
Randers

Randers våben.pngRanders er en by i Østjylland med 61.163 indbyggere, hvilket gør den til Danmarks 6. største by. I Østjylland er Randers den næststørste by efter Aarhus.

Randers stammer fra omkring 1000-tallet, men der er også fund fra vikingetiden. Knud den Hellige prægede mønter i byen omkring 1080, og oprørere mod ham samles her i 1086.

Byen var i det meste af middelalderen befæstet. Der er ingen spor af volden i dag, men man kan via gadenavne som Østervold, Nørreport, Vestervold, Lille Voldgade mfl. følge en cirkel rundt, der formodentlig fortæller om dens placering. En årbog skrevet på Essenbæk Kloster kan bl.a. fortælle om en af middelalderens store svøber, ildebrand. Byen udslettedes hele tre gange i 1200-tallet, bl.a. i 1246, hvor den blev afbrændt af Abels tropper, i borgerkrigen mod Erik 4. Plovpenning. I 1302 fik byen af Erik Menved købstadsrettigheder.

Da Valdemar Atterdag i 1350 prøvede at samle riget efter pantsætningen til holstenerne, blev den yderligere befæstet, og blev ofte nævnt som Randershus. Denne fæstning blev erobret af utilfredse adelsfolk i 1357. I 1359 angreb Valdemar atter byen med alskens krigsmaskiner.

I 1534 var der bondeopstand, anført af Skipper Clement, og de forsøgte at storme byen, men blev slået tilbage fra de i hast udbedrede volde.

Under Christian 3. (1536-1559) blev der bygget store fæstningsanlæg med voldgrav hele vejen rundt. Efter reformationen ombyggede han det tidligere Gråbrødre kloster til residens for sin dronning. Klosteret blev herefter til Dronningborg Slot.

Hvis du har hjerte for at bede sammen med os for denne by, står vi flere sammen!
Kirkens bønnemøder udstiller klart og tydeligt kirkens åndelige tilstand.
Charles G. Finney