E-mail: admin@tro.dk
Dato for offentliggørelse
01 Mar 2012 00:11
URL
http://www.modmaalet.dk

Mod Målet var et evangelisk tidsskrift, der blev redigeret af cand.jur. Poul Madsen (21.1.1916 – 1.7.2009) fra april 1947 til marts 2009. Bladet hed oprindeligt ”Det Salige Håb” og udkom første gang i 1940. Poul Madsen overtog bladet efter prokurist Niels Sørensen, der grundlagde bladet. Poul Madsen ændrede navnet til ”Mod Målet”, inspireret af ordet ”Et gør jeg: idet jeg glemmer, hvad der er bagved, og rækker efter det, der er foran, jager jeg frem mod målet, den sejrspris, som Gud fra det høje kaldte os til i Kristus Jesus”. (Fil. 3, 13b-14)

Bladet blev udsendt gratis til dem, der ønskede det. I alle årene hvilede bladets økonomi alene på frivillige gaver.

Bladet havde mange læsere i de nordiske lande, men fandt også læsere udenfor Norden. Vi håber, at hjemmesiden gør bladets tidløse artikler tilgængelige for nye læsere og nye generationer.

Mod Målets læsere havde vidt forskellig kirkelig baggrund. Der var læsere med deres daglige gang i Folkekirken, Luthers Mission og i frikirkelige forsamlinger. Selv grundlagde Poul Madsen det evangeliske arbejde, der gik under betegnelsen Kristent Fællesskab. Hele Poul Madsens virke i ind- og udland havde det ene formål ”at åbne skrifterne”. Kristent Fællesskab var aldrig tænkt som en ny frikirke, men alene et åndsfællesskab åbent for kristne, uanset hvor de ellers havde deres tilknytning.

Vi vil løbende lægge artikler ud på hjemmesiden, i det omfang vi får konverteret dem til pdf-format. Ligeledes lægger vi prædikener og bibelundervisning ud i digitalt format i takt med, at vi får digitaliseret det materiale, vi har på bånd.

Ligeledes vil det være muligt at købe bøger og Poul Madsens ”Bibeloversigt” så længe lager haves.

Vi ønsker med denne side, at gøre et materiale, der har opbygget mange tilgængeligt for ”hiin enkelte”, fastholdende bladets formål ”at åbne skrifterne”.

"dagens by 8-maj-26", en ny by at bede for hver dag. I dag har vi valgt:
Holsted

Holsted - Centralhotellet1.JPGHolsted er en by i Sydjylland med 3.109 indbyggere (2014) i Holsted Sogn. Byen ligger i Vejen Kommune og tilhører Region Syddanmark. Navnet er en afledning af det olddanske hol med betydningen "hul i en å" dvs. som bro eller overgangssted ved Holsted Å.

Byen består dels af Det Gamle Holsted mod nord ved åen, dels af Holsted Stationsby. De er efterhånden er vokset sammen. Det gør den lille by enormt langstrakt med 4 km mellem de to yderste boligkvarterer. Holsted har to kirker: Holsted Kirke opført i 1885 og Sct. Peders Kirke opført i stationbyen i 1928.

Sportsligt har Holsted gennem en årrække markeret sig inden for speedway, og byens hold Holsted Speedway Klub har til huse på Moldow Speedway Arena et par kilometer syd for stationsbyen.

En anden seværdighed er 4 km mod øst i Tirslundstenen. Det er Danmarks næststørste sten, næsten 4 m høj. Stenen ligger på en bakketop i Tirslund Plantage og kom med indlandsisen fra den skandinaviske halvø i løbet af istiden.

Hvis du har hjerte for at bede sammen med os for denne by, står vi flere sammen!
Det kan godt være, at vores bønner er svage og ynkelige, men når pilen fra vores bønner bliver placeret i Jesu mægtige bue, så vil de alligevel trænge igennem til nådens trone.
frit efter Thomas Watson